Raku og stentøj på biblioteket

18. juli 2017 kl. 09.32

Jytte Wiingaard, Nørresundby, udstiller keramik i form af raku og stentøj på bibliotekerne i Pandrup og Aabybro i hele juli og august måned.

Stentøjsprodukterne kan stå ude hele året, mens raku ikke er helt frostsikre.

Jytte har arbejdet med keramik i næsten 50 år og har været elev hos keramiker Estrid Ringvig, Frøstrup. Hun laver ofte portrætter, da hun er meget inspireret af menneskers ansigter.

Jytte laver dog også andre ting såsom skulpturer; store og små krukker; skytsengle og fade f. eks. til sushi.

De udstillede genstande kan købes ved henvendelse til bibliotekspersonalet.

Udstillingen er arrangeret i samarbejde med Kunstforeningen Hvetbo og Jammerbugt Bibliotekerne.

Vil du vide mere om Jytte Wiingaard så se på www.kunsternergruppenliv.dk

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste