Tranum Ferieby er ved at træde i karakter som et skønnere område med flere aktiviteter, oplyser formand Torben Vinter. Arkivfoto
Livet her

Penge til Ferieby: Skønnere område med flere aktiviteter

17. maj 2022 kl. 09:00

Tranum Ferieby er inde i en positiv udvikling, og området bliver både flottere, og flere aktiviteter kommer til.

Sådan lyder det fra Torben Vinter, formand for Tranum Ferieby, i en pressemeddelelse.

- Tranum Ferieby har siden starten haft en omtumlet tilværelse. Men som tiden er gået, er området blevet flottere, mere gennemført og absolut også mere attraktivt for både ejere og lejere. Husene sælges efterhånden som varmt brød ved bageren, lyder det fra Torben Vinter, der tilføjer:

- Vi arbejder konstant på at forbedre og forfine vores område og har således lige fået opsat en ny minigolfbane til lidt mere end 300.000 kr.

I den forbindelse har Tranum Ferieby søgt forskellige fonde og puljer om donationer. Indtil videre har Feriepartner Jammerbugts Oplevelsesfond bidraget med 12.500 kr.

Pengene overrækkes officielt på lørdag 21. maj. kl. 17. Her er der i forvejen frivillig arbejdsdag, hvor grundejerne lægger energi i at forskønne og vedligeholde området - og det hele afsluttes naturligvis med en fest, oplyser Torben Vinter.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu