På små stier i Blokhus

31. maj 2017 kl. 11.49

80 friske motionister var mødt til start, da Fodslaw Jammerbugten tirsdag havde motionstur med start fra P-pladsen ved Gateway Blokhus.

Vejret var egnet til motion, med en let vind, lidt sol og lidt overskyet.

Turledere var Erik Arne Olsen, Herluf Trudslev og Henning Mortensen. Skovvejen blev brugt i starten, senere var det grønne veje, som går på tværs af Blokhus Klitplantage, som blev brugt helt frem til midtvejsrast.

Siden gik turen ad små stier hele vejen rundt om de mange træhuse i Ferren Syd, før skovstier førte deltagerne retur forbi Gatewayen og tilbage til startstedet.

Dagen sluttede med hjemmebag og varme drikke.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste