Der blev bygget modeller af det projekt, som skulle hjælpe børnene på den øde ø. Privatfoto
Livet her

Ørebroskolens elever lærte at klare sig på en øde ø

Skolen brugte uge 20 på at fordybe sig i emnet ”Engineering”, som hele ugen var viet til

04. juni 2021 kl. 12:19
Eleverne benyttede engineering-metoden til at løse deres problem. Det betød bl.a., at deres løsningsidé skulle skitseres. Foto: Privatfoto Privatfoto

FJERRITSLEV: Ørebroskolen brugte uge 20 på at fordybe sig i emnet ”Engineering”, som hele ugen var viet til. Det rejste et fælles spørgsmål fra såvel elever som lærere, nemlig; Hvad er engineering?

Engineering er, kort fortalt, ingeniørens arbejdsmetode. Den er mest brugt i naturfagene, men til skolens emneuge, kom alle fagene i spil i et tværfagligt samarbejde - selvfølgelig med diverse hensyn til restriktioner.

Temaet for den spændende uge tog udgangspunkt i en problematik: ”Du er havnet på en øde ø sammen med dine klassekammerater. Hvordan vil I klare jer, indtil der (måske) kommer hjælp?”

Mange af klasserne så en Robinson Crusoe-film som indledning til ugen, nogle blev også introduceret via et rollespil, hvor de stakkels lærere var nødlandet med et fly sammen med eleverne, og de havde kun reddet ganske få ting med sig ud af flyet.

Eleverne påtog sig rollerne som nødstedte på en øde ø med en stor indlevningsevne, og i fællesskab fik børn og voksne indkredset, hvad der er vigtigt, når man er havnet sådan et ukendt sted. Det handlede om at skaffe de helt basale fornødenheder, såsom rent drikkevand, mad, et trygt sted at sove og et signal til eventuelle forbipasserende skibe eller fly.

Eleverne blev delt ind i grupper, og fik tildelt hver deres opgave. De skulle løses ved brug af engineering-metoden, som består af syv forskellige trin.

Først og fremmest var det vigtigt at forstå sin opgave, som kunne være at skaffe rent drikkevand eller lave en fælde, tilpasset et bestemt dyr, fx en høne, som skulle fanges levende.

Eleverne måtte stikke hovederne sammen ved trin to for at prøve at finde al den viden frem, som de havde i forvejen om dette specifikke problem. Hvor stor er en høne? Hvordan lokkes den i en fælde?

Trin tre var lidt vanskelig for mange at holde adskilt fra trin to. Dette trin gik nemlig ud på at få idéer til, hvordan opgaven kunne løses. Idéerne var mange. Der blev tegnet skitser og argumenteret for mulige løsninger, og ved samarbejde fandt grupperne frem til, hvilken idé, de ville prøve at løse deres opgave med.

Straks eleverne havde valgt en løsning, var de ivrige for at komme i gang med at bygge den. Men det krævede en arbejdstegning at gå ud fra, og sådan foregik engineering-metodens fjerde trin. Det var nemlig lidt svært bare at bygge noget, når man ikke havde overvejet hvordan og med hvilke materialer, den skulle bygges. Dette trin var meget udfordrende for eleverne, eftersom de alle befandt sig på en øde ø, og derfor var ganske ressourcefattige. Det var ikke muligt at søge viden på sin computer uden strøm eller internet, eller at bruge limpistolen til at bygge modeller af opgavens løsning med.

Alle opgaverne var differentieret efter klassetrin, så mellemtrinnets elever fik stillet større krav til arbejdstegningerne end indskolingens. Da arbejdstegningerne omsider blev godkendt, blev der konstrueret og bygget lystigt og kreativt i femte fase af metoden.

De mindre klassetrin byggede overvejende flotte modeller af deres løsninger med tilhørende forklaringer, skitser og arbejdstegninger. Femte og sjette klasse nød godt af Fjerritslev KFUM Spejdernes rafter, som de havde lånt skolen under emneugen.

- Vi vil gerne sige tusind tak til spejderne. Det gav de ældste klasser mulighed for at bygge en udendørs lejr med tilhørende fælder i naturlig størrelse. Det var rigtig flot med mange gode og kreative løsninger, fortæller naturfagslærer, Karin Bach Andersen.

Trin seks i forløbet gik ud på at forbedre og optimere deres løsning for den givne opgave. Dette trin kom mange af grupperne igennem op til flere gange, så nye idéer blev implementeret og resultatet blev endnu bedre.

Som afslutning på ugens projekt, blev alle løsningerne udstillet og præsenteret af grupperne.

- Alt i alt var det en virkelig god, anderledes, kreativ udviklende og indimellem frustrerende uge. Engineering-metoden hører måske mest til i naturfagene, men i uge 20 viste alle på Ørebroskolen, at den absolut også kan bruges i andre fag og i særdeleshed i tværfaglige sammenhænge, afslutter Karin Bach Andersen

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu