Nyt springvand til Aabybro Golfklub
Man har i længere tid arbejdet med planer om at etablere et springvand i søen syd for klubhuset hos Aabybro Golfklub.
Samtidig har medlemmer arbejdet hårdt på at skaffe økonomi til det nye tiltag. Fonden Himmerland har været en af bidragsyderne, og de var på besøg i golfklubben, da springvandet blev åbnet.
Fonden Himmerland har doneret 15.000 kroner til etableringen af det nye springvand.