Billede beskrivelse

Nu bliver planerne om luksushotel igen vakt til live

24. november 2023 kl. 07.56

Storinvester og mangemillionær John Andersen havde egentlig lagt drømmen om et luksushotel i Hune i graven.

Det blev for dyrt, men nu er planerne igen aktuelle. En landsdækkende hotelkæde har meldt sig på banen og er i seriøs dialog om at gå ind i projektet i Hune. Det erfarer Nordjyske.

John Andersen bekræfter, at han har trukket planerne op af skuffen, men er noget mere fåmælt, end den ellers snakkesalige forretningsmand har for vane at være.

- Jo, det er da også rigtigt. Der er nogle fra flere sider, der arbejder med det. Vi arbejder meget intenst med det lige nu, siger han.

- Hvordan det?

- Jeg må ikke sige mere.

- Ifølge Nordjyske oplysninger er det en landsdækkende hotelkæde, der er på banen nu. Er det rigtigt?

- Det kan jeg desværre ikke kommentere på.

- Der arbejdes virkeligt seriøst, men jeg kan ikke sige mere nu.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste