Det mystiske juletræ står midt i Tranum Klitplantage med pynt og gaver.
Livet her

Mystisk juletræ: Kender du historien?

04. december 2022 kl. 19:00

Midt i Tranum Klitplantage står der et juletræ pyntet efter alle kunstens regler komplet med stjerne, glaskugler og gaver ved træets fod.

Det er smukt og lige til at komme i julestemning af. Mange af de forbifarende bilister nynner sikkert med på den gamle sang om ”juletræet med sin pynt, venter på vi får begyndt…”, mens de tænker, hvad i alverden går det ud på?

Træet står i kanten af skoven ved Udholmsvej lige efter krydset ved Sandmosevej. Men ingen af beboerne på egnen kender noget til de ukendte spøgefugle, som har det med at pynte et træ langt ude i skoven. For spøgen har endda stået på nu i flere år ved juletide. Men alle, der tror på nisser, er ret sikre på, at det er nisserne, der er på spil. Måske endda selveste julemanden?

Det er sjovt – og det ganske hyggeligt. Men hvem står bag? Det vil vi gerne vide. Så vi kan sige de ukendte nisser tak for det muntre indslag.

Ved du noget om det mystiske juletræ? Så skriv til redaktionen på lokalmedier@dnmh.dk

Annonceret indhold

Nyeste