Mal dig glad på Tranum Strandgård
Sæson 2018 begynder på Tranum Strandgård, Kunst- og kulturcenter, Kunstværkstedet. Strandvejen 143 A, Tranum Strand, 9460 Brovst 12. - 14. januar med kurset „Mal dig glad“ med Pia Mesterton Graae.
I 2017 bevilligede SE Vækstpulje Nyfors penge til installering af varmepumper i lokalerne på Strandgården, så de nu kan benyttes året rundt.
Kurset er en opfølgning af kurset fra oktober 2017. Der arbejdes med abstrakte landskabsmalerier, samt med egne ideer. Staffelier og udsigten til den skønne Jammerbugt er der sørget for - medbring selv materialer og husk madpakke. Tilmelding er nødvendig.