Loppemarked i Nørhalne
Lørdag var der atter loppemarked i Nørhalne, og igen var der mange besøgende.
- Vi sælger meget, og der er også mange som gerne vil have vi henter effekter, fortæller en meget tilfreds Børge Larsen fra Nørhalne.
- Det startede med at Nørhalne Forsamlingshus stod og manglede nogle penge, derefter blev der så afholdt et loppemarked og det er vi så fortsat med, fortsætter han.
Ud over loppemarkederne bliver der også solgt rekvisitter på nettet.
Loppemarkedet giver et godt supplement til Nørhalne Forsamlingshus. De frivillige bag loppemarkedet i Nørhalne kommer langt omkring for at finde lopper til markedet. Der er mange dødsboer der bliver ryddet og der bliver gjort rent bagefter.