Lokalhistorisk udstilling ved brofest
Aggersundbroens 75-års jubilæum fejres hele den kommende weekend, og det store telt på havnen i Aggersund bliver omdrejningspunkt for festlighederne.
Netop i teltet står Lokalhistorisk Arkiv Fjerritslev bag en omfattende lokalhistorisk plancheudstilling med avisudklip og billeder fra såvel byggeriet af broen som selve indvielsen 18. juni 1942.
Alt i alt bliver det broens historie i tekst og billeder fra 1928 til 1942, fortæller Lis Jensen fra arkivet.
Svend Mikkelsens Fjerritslev-film, der også handler om brobyggeriet, bliver præsenteret i såvel den korte som den lange version.