Konkurrencen arrangeres igen i år af selskabet go’on og i år er tre lokale deltagere i konkurrencen om pengepræmierne. Men for at nå til tops er foreningerne afhængige af at deres egne medlemmer og andre stemmer på dem. Arkivfoto
Livet her

Lokale konkurrerer om at blive årets forening

20. oktober 2017 kl. 09:33

Tre foreninger har i år kastet sig ind i konkurrencen om at blive årets forening og dermed vinde 150.000 kroner til foreningens arbejde.

De tre foreninger er Gjøl Jagtforening, Han Herred Hestesportsforening samt Næstehjælperne i Jammerbugt der placerer sig på henholdsvis 35., 109. og 113. pladsen i konkurrencen, hvor både foreningens egne medlemmer og andre kan stemme foreningerne til tops i konkurrencen.

Det er kun de 17 bedst placerede foreninger, der kommer i betragtning til pengepræmierne, der lyder på ganske betragtelige beløb.

Ud over førstepræmien på 150.000 kroner kan foreningerne også hente pengepræmier på 50.000, 20.000 og 10.000 kroner - og det er for foreningerne i Jammerbugt tilstrækkeligt argument for at være med i ræset om at stå midt i pengeregnen.

En sejr er dog ikke noget, der kommer af sig selv. For at løbe med pengepræmierne er det nødvendigt, at foreningerne både for mobiliseret deres egne medlemmer, lige som de har behov for udefrakommende stemmer til at komme til tops.

For foreningerne i Jammerbugt lader det til, at der er behov for en slutspurt for at være med i finalefeltet, når konkurrencen slutter 12. november, hvor de 17 bedst placerede foreninger bliver taget i nærmere øjesyn, inden pengene fordeles til de foreninger, der har gjort den største frivillige forskel for deres lokalsamfund.

Annonceret indhold

Nyeste