Løb er startskuddet til salg af 50 grunde i Solstrålen
Da Aabybros nye spektakulære bydel "Solstrålen" i 2019 blev officielt indviet med borgmestertale og festivitas, blev hele byen inviteret til "Solstråleløbet".
2. Påskedag gentages løbet for at markere, at etape 2 i den store udstykning officielt er skudt i gang. Stort set alle af de 41 grunde i etape 1 er solgt, og 50 grunde i etape 2 er nu sat til salg.
Solstrålen er kulisse for både start og mål, og det er muligt at tilmelde sig i forskellige kategorier: halvmaraton, gå- eller løbetur på henholdsvis 5,3, 10,6 eller 15,9 kilometer.
Ruterne går gennem et varieret og smukt løbeterræn med start fra Solskins Allé. Og undervejs er der rig mulighed for at nyde det spirende forår i Aaby Skoven og området.
Nybolig Aabybro er sponsor, mens ROFL Run afvikler løbet, der starter klokken 9.45 med udlevering af numre.
Tilmelding kan ske Solstråleløbet