Billede beskrivelse

Liste Ø klar med kandidater

01. juli 2017 kl. 10.02

Enhedslisten er klar med otte kandidater til det kommende kommunalvalg i Jammerbugt Kommune.

Blandt mærkesagerne er mindst mulig udlicitering samt en bedre normering i daginstitutionerne, oplyser Lis Jensen.

Desuden skal der være kommunale køkkener med lokale og gerne økologiske råvarer, kommunal produktion og et rummeligt arbejdsmarked.

Der skal arbejdes for en mangfoldig kultur med plads til alle kulturer og bevarelse af kulturseværdigheder som Kaas Briketfabrik.

Endelig skal Jammerbugt kommune have en langt bedre kollektiv trafik og flere cykelstier, oplyser hun.

Enhedslisten opstiller ikke sine kandidater som sideordnet, men efter en partiliste, og prioriteringen er:

1 Jørgen Olsson, Hune. 2 Tina Lønstrup Poulsen, Brovst. 3 Louise Jensen, Biersted. 4 Jack Jensen, Kaas. 5 Astrid Lønstrup, Brovst. 6 Lis Jensen, Rødhus. 7 Jan Højen, Kaas. 8 Lars Skovfoged, Fjerritslev.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste