Lions Vesterhavsfruer delte tulipaner ud

22. marts 2019 kl. 12.37

Lions Vesterhavsfruerne delte i den forgangne uge tulipaner ud til de mange, der har valgt at donere penge til deres indsats mod narkotika.

Om formiddagen tirsdag strimlede seks frivillige sammen foran Super Brugsen i Fjerritslev for at køre ud med de 231 solgte tulipanbuketter til virksomheder, butikker og private personer, der støtter op om det gode formål.

Stemningen var god og smilene store - ikke mindst fordi man igen i år kunne konstatere, at der lokalt er stor interesse for at bakke op om arbejdet mod narkotika, som også udgør en reel problematik i Fjerritslev og omegn, hvor blandt andet kommunens SSP-konsulenter arbejder for at hjælpe de unge med at modstå fristelsen og sige nej tak til narkotika.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste