En ristet hotdog og en Cocio stod på menuen, da Lars Løkke Rasmussen kiggede Pølsebiksen. Foto: Privat
Livet her

Lars Løkke kom forbi til en hotdog

12. august 2022 kl. 16:28

Det er ikke hver dag, at Pølse-Lise får besøg af en tidligere statsminister i sin pølsevogn, Pølsebiksen, i Aabybro. Men det var netop, hvad der skete fredag den 12. august, da Lars Løkke Rasmussen kiggede forbi til en ristet hotdog. Med en Cocio som sidevogn naturligvis.

Det var ikke tilfældigt, at det var netop Pølsebiksen, som den tidligere Venstre-statsminister lagde vejen forbi. I 2019 inviterede Lise nemlig den daværende statsminister på en hotdog gennem et Facebook-opslag .

- Der skrev han, at det var et løfte, og det har han jo holdt, så det er jeg da imponeret af, at han har husket det, siger Lise.

I pølsevognen var Lars Løkke Rasmussen ikke den eneste kunde, og der blev talt politik på livet løs. Men en ting ville den tidligere statsminister og nuværende leder for partiet Moderaterne ikke ud med.

- Jeg fik spurgte ham, hvor han står politisk, om det til den ene eller den anden side, og det blev jeg ikke klogere på, siger Lise.

Annonceret indhold

Nyeste