Langt fra Biersted til Burkina Faso
Indskolingen på Biersted Skole havde besøg af jule- Karavanen fra Oxfam IBIS, der fortalte om børns liv i det Vestafrikanske land
Biersted: Der er langt fra Biersted til Burkina Faso.
Rigtigt, rigtigt langt.
Men det betyder ikke, at man ikke kan være nysgerrig efter at finde ud af, hvordan det er at være barn i det Afrikanske land, der ligger godt 6000 kilometer fra trygge, julestemte Biersted.
Netop nysgerrighed hos børn er da også en vægtig grund til, at Oxfam IBIS JuleKaranvane tirsdag besøgte indskolingen på Biersted Skole.
Karavanen er en del af undervisningsmaterialet til Børnenes U-landskalender, og den består af unge frivillige, som har været i årets projektland Burkina Faso og kommer ud på skolerne for at give danske børn en fornemmelse af hverdagen for børnene Ollo, Elisa og Fadila i Burkina Faso ved hjælp af blandt andet billeder, lege, musik og dans.
Og selvom der er langt til Burkina Faso, så fejlede nysgerrigheden og spørgelysten hos børnene ikke noget, og de forholdt sig frejdigt til forskellen på hverdagen i Burkina Faso, hvor man sagtens kan have 24 søskende.
En konstatering, der fik det til at suse i børneflokken.
- Landede I direkte på vejen, sagde en dreng.
- På den skala fra 1-10. Hvor sjovt var det så at være i Burkina Faso, spurgte en anden dreng.
- Sjovt, lød svaret.
- Men også hårdt, fordi det er sådan et hårdt liv, de lever.
Der har været rift om de 60 skolebesøg, karavanen tilbyder, og det kunne Susanne Wienkouf, der er klasselærer for 2.A, der sammen med den øvrige indskoling har arbejdet med emnet godt forstå.
- Jeg tror, det er rigtig vigtigt at få lært børnene, at de ting, de tager for givet, ikke er en selvfølge andre steder i verden.
- Det er rigtigt svært for dem at forholde sig til, at der findes børn i Burkina Faso, der har en hverdag så langt fra deres egen med blandt andet arbejde i den lokale guldmine.
- Men samtidig er det også meget håndgribeligt og forståeligt for dem, at hvis man ikke går i skole, så kan man ende med at arbejde i en beskidt guldmine, og det kan de godt se ikke er optimalt, at nogen børn er nødt til, sagde Susanne Weinkouff.