Kunst og karisma

Det lille aftægtshus på Torslev Enge 5 gør ikke meget væsen af sig, men indenfor opleves et bombardement af visuelle sanseindtryk. Pottemagerværkstedet, som også er et showroom, er fyldt med keramik, malerier, ovne og arbejdsredskaber fra gulv til loft. Fra radioen strømmer tonerne fra klassisk musik, mens 72 årige Karen Marie Korsager Mondrup har travlt med at løsne en stor skål fra drejebænken. På arbejdsbordet er en miniatureudgave af en legeplads i ler ved at være klar til at blive brændt. Når man er kunstner, må man gerne gå i barndom, så hun har lige kopieret en legplads med en gynge og karussel, sådan som hun husker den, da hun var ni år gammel hjemme i Gram i Sønderjylland og egentlig lidt for stor til legepladser.

- Gyngen var sådan en, hvor man gerne sad mange på ad gangen, så den bøjede lidt, og i karrusellen kunne man få benene i klemme, men jeg var vild med at køre stærkt rundt, siger Karen Marie drømmende på klingende sønderjysk.

Karen Marie er et af medlemmerne i kunstnergruppen Silikone, som er ved at indrette sig i nye lokaler på Strandgården i Tranum. Lige nu udstiller hun selv i Fjerritslev Kirkecenter og før det på Muslingefestival i Løgstør.

- Men det er ikke det, der er drivkraften, jeg kan slet ikke lade være med at skabe ting, siger Karen Marie Korsager Mondrup. Hun både maler, tegner, laver collager og arbejder i ler og elsker at eksperimentere og lader sig ikke begrænse.

Hun suger til sig af alle de indtryk, hun kan få, og deler gerne sin viden med andre på Facebook og får ofte respons. En gang om året henter Karen Marie sin inspiration et helt andet sted og med helt andre materialer. Så tager hun 14 dage på højskole for at male ikoner. Her når hun højest at male et enkelt ikon, som måske ikke bliver helt færdigt. Det er en bunden opgave, der kræver koncentration og disciplin og anvendelse af en gammel maleriteknik med æg-tempera, hvor blandingen af maling skal justeres hele tiden, og farver ikke kan trækkes ud.

- På højskolen nyder jeg, at vi er mange sammen, i stilhed og koncentration.

Sønderjylland møder Nordjylland

Selvom Karen Marie Korsager Mondrup har boet i Nordjylland siden 1998, så er flere af hendes billeder inspireret af hjemegnen.

- Ved Tøtterne mod Øland står et enligt træ, hvor alle stærene samles, og det minder mig lidt om sort sol i Sønderjylland, det har inspireret mig til et maleri med sorte fugle, som jeg kalder Livets Træ, fortæller Karen Marie, der også har et maleri hængende med flimrende farver. Det har hun kaldt Lyset ved Vadehavet.

Selvom hun savner marsklandet, mener hun at have fundet lidt af den samme stemning ved Limfjordens strandenge, eller måske er hun bare ved at falde godt til i det nordjyske.

- Det er godt at være sønderjyde, det bliver altid kommenteret, og det gør ikke noget, ellers kan jeg jo bare holde min mund, siger Karen Marie lunefuldt.

Det med dialekten, det var nu ikke helt uden problemer på det første job i det nordjyske - på Solgården Plejecenter i Fjerritslev.

- Jeg fik en god start her, med en flot modtagelse, men da jeg fortalte dem, at de var heldige at bo i et ferieland hele året, så var det ikke helt sådan, de selv følte det.., fortæller hun, men det var jo det, som jeg kendte egnen for.

På Solgården fik hun en lektion i Han Herred dialekter, så beboerne kunne få den rigtige hjælp.

- Hvis noget skal af, så skal det å, mens det på sønderjysk betyder, at noget skal på. Det skabte lidt forvirring hos de ældre, når de skulle have strømper af eller på, siger Karen Marie Korsager Mondrup med et grin.

Hun mener ikke længere, hun taler så sønderjysk, som da hun kom:

- Æ hæ taun naun oe te mæ, siger Karen Marie, ikke helt overbevisende.

Hun er blevet glad for egnen og for nordjyderne.

- Men hvis jeg skal på plejehjem engang, så skal det være i Sønderborg, så vil jeg hjem, slutter hun.

Hjem til lyset ved vadehavet, marsklandet og og den sorte sol...