Kransenedlæggelse for seks engelske flyvere

18. august 2017 kl. 09.02

Lokalhistoriske Sognegrupper i Lerup - Tranum mindes traditionen tro de seks engelske flyvere som styrtede i Tranum Klitplantage tirsdag 13. august 1940.

Søndag var 15 personer mødt frem for at deltage i kransenedlæggelsen på Rødhusvej og ved krydset Udholmvej/Sandmosevej.

Begge steder er der en mindesten for de omkomne engelske flyvere.

Lillian Carstensen bød på vegne af sognegrupperne velkommen til de fremmødte, og der blev lagt blomster og sunget en sang begge steder. Det er fjerde år man mindes de engelske flyvere. I 2013 rejste Lokalhistoriske Sognegrupper i Lerup - Tranum i samarbejde med Naturstyrelsen to mindesten til ære for de omkomne flyvere.

- Jeg har været med hvert år, fortæller Charles Christensen fra Aabybro, som også havde buketter med til begge steder.

- Hele min ungdom fik jeg af min far fortalt om, hvordan der blev kæmpet i mosen mellem britiske bombefly og tyske Messerschmitt jagerfly. Mange engelske flyvere mistede livet, og de ligger i dag begravet på Vadum kirkegård.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste