Billede beskrivelse

Koncert i Tranum med Petra Westra

05. juli 2017 kl. 09.39

Torsdag 6. juli kl. 20.00 slår Tranum Strandgård, Kunst- og Kulturcenter dørene op til en koncert med Petra Westra and her Handsome Guys. Det er særdeles dygtige lokale kræfter, der slår tonen an denne aften.

Trioen er et velspillende nordjysk ensemble der især gør sig inden for genrerne: Country, singer/songwriter og jazz. Der spilles numre af blandt andet Norah Jones, Dolly Parton, Eva Cassidy, Alison Krauss, Elton John samt nogle smukke sange på dansk og svensk.

Trioen består af Petra Westra: Sang, guitar og klaver. Petra har en meget karakteristisk og betagende stemme, som udstråler stor glæde og varme.

Jens Hostrup: Guitar, saxofoner, fløjter, violin og mandolin. Jens går under betegnelsen „multimusiker,“ da han behersker en lang række instrumenter.

Mads Eliasen: Kontrabas. Mads er en dygtig bassist, der spiller i forskellige sammenhænge. Desuden underviser han ved musikskolerne i både Thisted og Aalborg.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste