Komme med livredderne på job
Søndag 16. juli fra klokken 10 til 14 kan børn og voksne komme med TrygFondens livreddere på job på Blokhus Strand.
Livredderne viser, hvordan de arbejder og fortæller, hvordan man bedst passer på sig selv og hinanden ved vandet. Børnene kan prøve livredderudstyret og løse forskellige livredderopgaver, mens de får testet deres viden om badesikkerhed.
Desuden vil livredderne redderen person op fra bølgerne, og børnene kan komme i praktik som livreddere og prøve udstyret. Forældre og børn kan sammen tage Livreddertesten, hvor man blandt andet skal deltage i en redningsaktion og kaste med redningskranse. Som noget nyt kan børnene også dyste mod hinanden i små konkurrencer.
- Vores erfaring er, at det er en god måde at få børn og voksne til at tale om badesikkerhed, og derfor er det en fast del af vores indsats om sommeren for at forebygge ulykker ved vandet, fortæller René Højer, programchef for sikkerhed i TrygFonden.
LivredderPatruljen er en del af TrygFonden Kystlivredning, der har ca. 200 specialuddannede kystlivreddere, som passer på badegæsterne på 35 strande og havnebade i Danmark.
I øvrigt henviser livredderne til de fem baderåd:
Lær at svømme. Gå aldrig alene i vandet. Læs vinden og vandet. Lær stranden at kende. Slip ikke børnene af syne