Billede beskrivelse

Kom og spark dæk: Biler og motorcykler mødes igen i Blokhus

19. maj 2023 kl. 10.07

Nyd en aften i højeste gear med "Spark Dæk: Bil- og Motorcykeltræf på Blokhus Torv". 

Det skriver Erhvervsforeningen for Destination Blokhus i en pressemeddelelse. 

Arrangementet afholdes alle onsdage i ulige uger fra den 24. maj til den 13. september, kl. 18.30 - 20.30. 

Her får bil- og motorcykelentusiaster mulighed for at samles og dele deres passion for brummende hestekræfter og polerede karosserier. 

Ingen tilmelding er nødvendig - man skal blot møde op og være klar til at sparke dæk sammen med andre elskere af biler og motorcykler. 

Alle køretøjer, uanset mærke, model eller årgang, er velkomne til arrangementet. 

Billede beskrivelse

Masser af hygge

Erhvervsforeningen Destination Blokhus og Iscafeen Blokhus, som står bag arrangementet, er begejstrede for at invitere bilerne tilbage til Blokhus Torv. 

- Der har været stor efterspørgsel efter at genoptage de populære bil-onsdage, og vi ser frem til at give deltagerne en aften, hvor de kan sparke dæk og hygge sig med andre entusiaster, udtaler Jannie Ratke. 

- Som noget nyt har vi valgt at invitere motorcykelentusiaster, da vi ved, at mange "bikere" også elsker at besøge Blokhus. Så de er naturligvis også velkomne denne aften.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste