Julemarked på Gjøl Kro og i Naturcafeen på havnen
En årlig tilbagevendende tradition på Gjøl Havn, er julemarkedet, et marked som altid afholdes søndagen før første søndag i advent, i år søndag d.26. nov.
Her var mulighed for at klippe klistre julepynt adventskranse kunne bindes, julehumøret fik et løft, ved hjælp af æbleskiver og nykogte klejner og julegløgg.
På en lidt kølig novemberdag, var det godt at man kunne gå indenfor i Spejdernes opvarmede telt, Natur og Kulturcafeen og ikke mindst Gjøl kros nyindrettede lokaler, alle stederne fristede med fine ting, håndarbejde, kunsthåndværk ligesom vin og gode fødevarer kunne købes.
Den kendte Gjøltrold var selvfølgelig repræsenteret med sin egen stand og Gjøls historie kunne man få megen viden om på Lokalhistorisk forenings stand.
Tekst og foto: John Andersen