Billede beskrivelse

Julemanden samlede 200 deltagere til byens første juletræsfest

11. december 2023 kl. 06.00

110 børn og 90 voksne havde fundet vej til Idrætscenter Jammerbugt søndag eftermiddag, da der var premiere på Fjerritslevs første juletræsfest.

Børnene fik danset om juletræet og hilst på julemanden, der selvfølgelig kom forbi. Og bagefter var der fri leg i Idrætscentrets mange gymnastikredskaber.

Bag det store arrangement står de fem idrætsklubber FF Håndbold, Fjerritslev Svømmeklub, Fjerritslev Badmintonklub, Fjerritslev Gymnastikforening og FF Fodbold, som også står bag den lokale musikfestival Vesterhavsrock.

Billede beskrivelse

Tak for opbakning

- Den lokale opbakning til Vesterhavsrock er stor. Det er med til at skabe grundlaget for ungdomsarbejdet, og det vil vi gerne sige tak for med denne nye tradition i Fjerritslev, siger Inge Bak Nielsen, der er tovholderen bag juletræsfesten. 

- Vi håber på, at juletræsfesten bliver en tradition. Starten gik i hvert fald over alle forventninger – og så må vi lige se, om der noget, der skal laves anderledes til næste år.

- Det handler om at skabe glæde og livskvalitet i byen – og det tror vi, at juletræsfesten kan bidrage til. Det er ikke noget, vi skal tjene penge på. Glæden ved at skabe nye aktiviteter i byen er vores drivkraft.

Det var gratis for børnene at deltage i juletræsfesten inklusive en godtepose, mens de voksne betalte 20 kroner for at tage del i julefesten.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste