Billede beskrivelse

Jonas Mogensen optræder i Aalborg

24. august 2018 kl. 11.47

Den 1. september klokken 19 kommer en gruppe komikere til Aalborg med deres show ved navn "Standup-showet". Det er Geo, Martin Nørgaard, Ane Høgsberg, Elias Ehlers og Jonas Mogensen, som står bag showet, der laves i forbindelse med Zulu Comedy Festival.

Sidstnævnte komiker kommer næsten hjem i anledningen. Jonas Mogensen er nemlig fra Birkelse, mens han i dag bor i Aarhus.

Jonas Mogensen vandt i 2015 talentprisen ved Zulu Comedy Galla. Han er efterhånden en etableret komiker i det danske stand-up-miljø og et kendt ansigt for de fleste.

Jonas Mogensen er også en del af programmet "Er vi der ikke snart?", der er blevet sendt på TV 2 Zuu.

"Standup-showet" kommer til Musikkens Hus i starten af september, hvor der altså er mulighed for at opleve det lokale bysbarn. Det finder sted i Intimsalen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste