Jan Elhøj og Morten Kirckhoff erstatter Peter Ingemann på Klitrosen

02. august 2017 kl. 09.41

Hotel klitrosen, Slettestrand, var så uheldig, at et annonceret foredrag med Peter Ingemann 10. september blev aflyst, men nu er der heldigvis fundet en afløser, fortæller forpagter Helle Petersen.

- Peter Ingemann har kontrakt med TV2, så hvis man laver aftale med ham, forbeholder han sig ret til at aflyse, siger Helle Petersen.

Som erstatning for Peter Ingemann kommer Jan Elhøj og Morten Kirckhoff fra DR3 serien: Alt forladt. Jan Elhøj og Morten Kirckhoff har i otte år rejst rundt i mere end 30 lande på jagt efter øde og forladte steder og de mange historier, der ligger bag.

De har udgivet bøgerne Abandoned 1-3, der fortæller historien bag de forladte steder, hvad der er sket med de mennesker, som arbejdede, boede og havde et liv der.

En ny dato for Peter Ingemann er fundet. Det bliver den 21. januar.

Aflysningen i september har betydet en del ekstra arbejde for Helle Petersen.

- Jeg har forsøgt at komme i kontakt med alle, der forgæves har bestilt billetter. Mange billetter er blevet flyttet til januar, andre har valgt at fastholde datoen og i stedet opleve Jan Elhøj og Morten Kirckhoff, mens nogle har valgt af få pengene tilbage. På grund af ferietid mangler Helle Petersen stadig at høre fra nogle stykker.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste