Jammerbugt økohaver vises frem
Jammerbugt Øko-Havegruppe arbejder stadig sammen for at udnytte og forbedre deres økologiske haver. Denne gang mødtes de hos Johanne og Børge i Lørsted, hvor de vurderede kvaliteten af den kompost de havde lavet og derefter havde alle forskellige små opgaver i haven.
Gruppen har besluttet at åbne tre af haverne 20. august for at vise, hvordan man kan dyrke og passe smukke haver uden at anvende gift, og inspirere til, hvordan det fælles arbejde gør havearbejdet sjovere.
Johanne & Børge Hansen, Lørstedvej 183, har en nyere landbohave med megen fokus på spiselige afgrøder. Haven bliver udviklet impulsivt med fokus på jordens kvalitet. Der arbejdes med at fremstille en kvalitetskompost til effektiv jordforbedring til den alsidige have.
Skøn udsigt fra haven til Limfjorden og Alsbjerg.
Anden have er hos Birgitte Jensen, Odinsvej 2, Brovst. Birgitte har en have, der gerne skal være selvpassende, og det sikrer Birgitte ved at etablere en god jorddække med planter. Der arbejdes meget med kompost fremstillet af haveaffald og hestemøg. Hestefolden og haven skaber sammen en hyggelig landbohave.
Det tredje og afsluttende besøg er hos Marie og Niels Madsen Baunehøjvej 15, Tranum. En stor have med mange blomsterbede, så der er blomster til buketter hele sæsonen. De har frugttræer og masser af bistader, der sikrer bestøvning af frugttræerne og dejlig honning til at sælge.
Hos Marie og Niels vil der afsluttende serveres kaffe og kage.