Jammerbugt FC fik uafgjort mod Holbæk
Det blev en kold dukkert for Jammerbugt FC i overtiden af lørdagens kamp mod Holbæk, da gæsterne udlignede og bevarede al spændingen i kvalifikationsrækken.
- Det blev nærmest dobbelt ærgerligt, for undervejs kunne vi i tabellen se, at vi var helt oppe på fjerdepladsen. Og nu står vi pludselig her og har kun et point ned med fire kampe tilbage. Så det bliver så spændende, som vi hele tiden har forudsagt - at det bliver tæt til det sidste, siger assisterende træner Martin Thomsen.
- Nu har vi en en kamp på den sværeste udebane i rækken i Middelfart på torsdag, men alt andet lige bør vi have mere at spille for, end de har. Så vi satser på en overraskelse.
Kampfakta:
Mål: 1-0 Michael Byskov (45. minut). 1-1 Sebastian Johansen (90.minut)