Billede beskrivelse

Indvielse af børnehus skabt af borgerne

23. maj 2017 kl. 08.37

Endnu et borgerinitiativ er en kendsgerning i Halvrimmen, og således er der lørdag 27. maj officiel åbning af den nye, private, aldersintegrerede børneinstitution, Børnehuset, Skolegade 7.

Da politikerne Jammerbugt Kommune i efteråret begyndte at tale om at lukke Halvrimmen Børnehave, var det en kærkommen anledning til for byens ildsjæle at undersøge, om man ikke selv kunne drive en institution. For én ting var man enige om, der skulle fortsat være mulighed for at få sit ban passet i lokalområdet.

Der var i Halvrimmen i forvejen en privat vuggestue, drevet af Alice Hedegaard, og hun blev kontaktet med henblik på et muligt samarbejde. I december vedtog kommunalbestyrelsen så lukningen af børnehaven, herefter blev den officielle ansøgning om oprettelse af en privat institution sendt afsted.

Siden fulgte forhandlinger med kommunens ejendomscenter om at leje den tidligere børnehave, og med alle ting på plads åbnede Børnehuset så i Skolegade d. 1. april,

Ved den officielle indvielse er det medlem af kommunalbestyrelsen for Venstre, formand for landdistriktsudvalget Helle Bak Andreasen, der klipper den røde snor. Børn og forældre, sponsorer, samarbejdsparter og de mange frivillige, der har været involveret i arbejdet med at få institutionen op at stå, er inviteret til åbningen 10-12, og fra 13-15 er der åbent hus, så alle interesserede kan komme og se, hvordan Børnehuset er blevet indrettet, og hvilke faciliteter, der er.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste