Igen fuld fart på Tour de Jammerbugt

Anden etape sluttede i Ingstrup

27. maj 2019 kl. 10.32

PANDRUP: Onsdag 22. maj blev 2. etape af Tour de Jammerbugt fuldført med start blandt andet i Pandrup.

Børnene startede allerede om formiddagen fra Saltum skole, og om aftenen var der en flot deltagelse af både løbere, hygge cykler, MTB´ere og rulleskøjter.

Der var rigtig god stemning ved Pandrup Skole med blandt andet musik leveret af den kommunale musikskole. Der var langt over 200 deltagere, og de fik sig en fin tur i den nordlige ende af Jammerbugt Kommune.

Der var mange fine depoter undervejs og der var meget fin stemning med de mange frivillige undervejs. Der var en hel fantastisk god stemning i målbyen Ingstrup, og der var en overraskende goodiePack til de mange deltagere med blandt andet ost.

Byen havde virkelig gjort meget ud af tingene, og der var blandt andet arrangeret danseopvisning foran forsamlingshuset.

Tour de Jammerbugt er virkelig blevet en stor succes med mange deltagere, og 3. etape er torsdag 6. juni med start blandt andet i Attrup, og målbyen bliver Fjerritslev.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste