Humoristisk dansk krimi i Fjerritslev Kino
"Kidnapning" er titlen på ugens nye film i Fjerritslev Kino, og den er bygget over Bjarne Reuters første bog i den populære serie om Bertram.
Der er tale om en hæsblæsende nyfortolkning af romanen om Bertram og hans familie, der af deres småkriminelle onkel Georg bliver lokket ind i et kidnapningsforsøg af en rigmandsdreng - men tingene går ikke helt som forventet.
Til forskel fra de fleste andre familiefilm befinder hovedpersonerne sig på samfundets nederste trin, men det gør dem ikke mindre elskelige, og man kan kun holde af dem og med dem.
I hovedrollerne ses Luca Coker, Winni Pedersen, Samuel Hallas, Anders Brink Madsen, Brian Lykke og Alfred Larsen. Frederik Meldahl Nørgaard har instrueret, og filmen frarådes til børn under syv år.
Filmen har premiere torsdag, og tirsdag og onsdag kan man se "Spider-Man - homecoming", og der er også en ekstra filmmulighed i weekenden, hvor der lørdag aften og søndag eftermiddag igen blændes op for "Transformers: The Last Knight".