Seneste nyt

Hotel Søparken inspirerede til fest og kalads

16. januar 2018 kl. 08.36

Søndag 14. januar, havde Hotel Søparken inviteret til åbent hus.

Her var der mulighed for at få inspiration til den næste fest i form af for eksempel konfirmation, fødselsdag, sølv eller guldbryllup.

Der var alle muligheder for at se de mange forskellige borddækninger i hotellets lokaler.

En buffet stod også klar, så de besøgende kunne orientere sig om hvilke muligheder der var for at sammensætte menuen til den store dag. Øl, vand og vin blev der også budt på.

Karen Johansen og hendes personale stod klar til at byde gæsterne velkommen og besvare de spørgsmål, som gæsterne måtte have omkring et sådant arrangement.

Søparkens huspianist Mogens Andersen spillede, så gæsterne var helt sikre på at komme i feststemning.

Hoteldirektør, Karen Johansen, fortæller efterfølgende, at godt 200 havde ladet sig friste af indbydelsen og nød maden og omgivelserne.

- Det er en begivenhed, som helt sikkert også bliver gentaget næste år. Det er en god mulighed for at vise, hvad huset og dets personale kan byde på. Her er plads til store og små fester, op til 120 kan der dækkes op til i et lokale, oplyser hotellets direktør.

Tekst og foto: John Andersen

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste