Billede beskrivelse

Hør lyden af Fjerritslev på Gymnasiet

06. april 2018 kl. 11.50

Hvordan lyder Fjerritslev og den omkringliggende natur? Det har lydkunstner Morten Poulsen og komponist Thomas Albæk Jakobsen sat sig for at demonstrere, når de, som et led i projektet »Lyden af Nordjylland«, giver koncert på Fjerritslev Gymnasium mandag 9. april.

For de to musikere handler projektet om at komme med et kunstnerisk bud på, hvordan fire forskellige steder i Nordjylland lyder. Lyden af Fjerritslev vil således rumme lyde fra blandt andet skoven, stranden, vindmøllerne, fiskerne fra Thorup Strand og livet på gymnasiet.

Morten Poulsens lydoptagelser fra de lokale lokaliteter vil indgå som et kreativt virkemiddel kombineret med nyt musik skrevet af Thomas Albæk Jakobsen. Med sig til koncerten i Fjerritslev bringer de Tadas Pasaravičius fra Litauen på Sopransaxofon, Marius Ungureanu fra Rumænien på bratsch og Francisco Vila fra Ecuador på cello.

Det musikalske møde sker på tværs af både nationaliteter og musikalske traditioner, da musikerne kommer fra henholdsvis jazzen, klassisk musik og den elektroniske musik.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste