Historiske kjolen til livets højtider

07. maj 2017 kl. 10.29

At bruge selve kirkerummet som baggrund for en udstilling af historiske tekstiler - fra vugge til grav - var en ide, som kvinden bag Historisk Mode, Inger Thunbo, længe havde haft i tankerne. Den bliver nu realiseret i Torslev Kirke i perioden 10.-15. juni, hvor der vises en lang række dåbskjoler, konfirmationskjoler og brudekjoler fra 1910 - 1970. Desuden udstilles i glasmontrer forskellige effekter, bl.a. ting med relation til begravelse. På skilte og plancher fortælles om tekstilerne samt lidt historiske data.

- Vi har valgt Torslev Kirke af flere årsager: Det er en åben vejkirke, og den er beliggende nogenlunde midt i 9460-området. Udstillingen er kommet i stand gennem et samarbejde med De fire pastorater i 9460, oplyser Inger Thunbo.

Inger Thunbo har en stor, privat samling af kvindemode og tilbehør, som hun har samlet i over 20 år.

Også bladet Antik & Auktion kender til Inger Thuns passion og sender en journalist til Torslev for at lave en reportage fra udstillingen.

Den officielle åbning foretages af provst Folmer Toftdahl-Olesen, med efterfølgende musikalsk underholdning og historiefortælling. Der er gratis adgang.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste