Hækling er et hit, og nu kan man lære, hvordan det gøres på biblioteket. Privatfoto Jammerbugt bibliotekerne
Hækling med Helle
Tre lørdage i januar kan du kigge forbi et af bibliotekerne i Jammerbugt med dit hækletøj i hånden, og møde Helle fra Biersted, som elsker at lave håndarbejde, og som gerne vil dele sin glæde ved at hækle med andre.
Helle siger selv at hun de sidste 25 år altid har haft et håndarbejde i hånden, og at det er ren afslapning og en lise for sjælen at hækle - så kom og vær med, og tag gerne din bedstemor med på biblioteket til en hyggelig stund med garn og hæklenål.
Egen nål og garn må gerne medbringes, men Helle sælger også en startpakke med hæklenål og garn for kr. 35,- på dagen.
Det sker lørdag d. 27. januar om formiddagen på Aabybro Bibliotek
Husk tilmelding på biblioteket eller hjemmesiden