Billede beskrivelse

Gymnasieelever skal overvåge valget

10. november 2017 kl. 10.15

Hvis du skal aflægge din kommunalvalgsstemme ved et af afstemningsstederne i Jammerbugt Kommune, er der stor chance for, at du møder en af samfundsfagseleverne fra 3a.

Eleverne har nemlig fået æren af at blive udnævnt som såkaldte junior-valgtilforordnede og skal således være med til at overvåge slagets gang på kommunens 20 valgsteder tirsdag 21. november.

I sidste uge havde eleverne besøg af Steen Albrechtsen fra Jammerbugt Kommune, som fortalte om de arbejdsopgaver, eleverne skal varetage på valgdagen.

Ordningen med junior-valgtilforordnede er et nyt tiltag, der skal være med til at øge unge menneskers interesse for lokalvalget. Samtidig er det målet, at gymnasieelevernes tilstedeværelse skal give et ungt og friskt pust til atmosfæren på valgstederne, fortalte Steen Albrechtsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste