Gutterne på Kutterne og Tørfisk på Fjerritslev Kro

17. maj 2017 kl. 08.45

Lørdag aften stod i fiskens tegn på Fjerritslev Kro. 280 gæster havde købt billet til stor fiske- og Skaldyrsbuffet med efterfølgende fortælling fra "Gutterne på Kutterne" og musikalsk underholdning af Tørfisk.

- Det var en super hyggelig aften, fortæller Allan Beith fra Kroen.

Efter spisningen fortalte Gutterne om deres hverdag og de daglige udfordringer som kystfiskere, og der var stor spørgelyst fra publikum, fortsætter Allan Beith.

Gutterne fortalte også om tilblivelsen af TV programmet "Gutterne på Kutterne". Som afslutning var Tørfisk hyret ind til musikalsk underholdning på scenen i den store sal.

- Det var virkelig en oplevelse, og der var stemning blandt publikum fra start, slutter Allan Beith.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste