Gode ben og brede smil: 300 cykelentusiaster deltog i årets MTB-løb
SALTUM: Revision- og rådgivningsvirksomheden Beierholm afholdt lørdag den 27. april, i samarbejde med Saltum Trim, det årlige Beierholm MTB-løb.
Her rullede ca. 300 forårsfriske MTB-ryttere fra start ved Nols Sø i Saltum og ud på de tre ruter på henholdsvis 30, 45 og 75 km samt en 60 km gravel-rute med den flotte vestkyst og smukke skov som bagtæppe.
Mens udtrykket var fokuseret og målrettet på den naturskønne rute i og omkring Saltum, Hune og Blokhus, var de smilende efterfølgende brede i Nols Hallen, hvor der var skøn forening mellem sportslige og sociale fællesskaber, og Beierholm var traditionen tro vært ved mad, drikke og præmieoverrækkelser.
Det er 12 år siden Beierholm og Saltum Trim første gang afholdt det populære MTB-løb til glæde for både Beierholms kunder, medarbejdere og andre interesserede cykelentusiaster.