"Gjøl - en by med liv"... ja, rigtigt meget endda
Det har ikke været svært Gjøl-mafiaen at finde emner til årets revy
Gjøl Revyen løber af stablen 10. juni, hvor Gjøl Gymnastik og Boldklub afholder sin årlige sommerfest.
Meldingen fra Gjøl lyder, at tekstforfatterne ikke har manglet inspiration fra lokalområdet.
Det kommende kommunalvalg, de mange aktiviteter, der kræver frivillige hænder, byens visioner, rygter om et nyt lægehus, et privat vagværn og byens byttecentral i Brugsens "daglig-stue," hvor der ikke er grænser for, hvad man kan bytte, er bare nogle af de emner, der tages under behandling.
De aktive medlemmer af Gjøl Mafiaen består i år af Anette Lukassen, Christian Torp, Betine Højmark Rom, Peter Thomsen, Bitten Pedersen, Klaus Fischer, Jørgen ’Jøns’ Christensen og Dorte Burmeister.
Sanne Sørensen er truppens stylist, Jan Pedersen, Martin Lukassen og Rene Poulsen står for scenografi samt special effekts.
Anders Bloch fra Kimbrer Musik har styr på lyden, og musikken leveres af Carsten Thomsen.