Forfatteraften med Jesper Wung Sung
Jammerbugt Bibliotekerne inviterer til forfatteraften med en af Danmarks mest aktuelle og efterspurgte forfattere.
Kom og hør forfatteren Jesper Wung-Sung fortælle om sin nyeste og meget omtalte slægtsroman "En anden gren". Bogen handler om hans oldeforældre San og Ingeborg Wung-Sung.
San Wung-Sung bliver som kineser udstillet i Tivoli i 1902, hvor Ingeborg besøger udstillingen som gæst. De forelsker sig i hinanden og vækker skandale, men bliver sammen hele livet.
"En anden gren" har fået flotte anmeldelser med blandt andet fem hjerter i Politiken, fem stjerner i Berlingske Tidende og seks stjerner i Kristeligt Dagblad, hvor den bliver kaldt et mesterværk.
Jesper Wung-Sung har skrevet 25 bøger, heriblandt både romaner, billedbøger, novellesamlinger og ungdomsbøger.
Målgruppen er voksne.
Det sker på Aabybro Bibliotek tirsdag 23. januar om aftenen. Tilmelding nødvendig.