Foredrag om Rhone vine i Aabybro
Når man taler om franske vine, kan man nærmest ikke komme uden om Rhone. Ved den 250 km lange Rhone - flod dyrkes mange druer, som giver mange forskelligartede og skønne vine. LOF-Jammerbugt tilbyder onsdag i uge 10 en vinsmagning i Aabybro, hvor vi bliver klogere på disse vine fra Rhone-området.
Der smages otte forskellige vine suppleret med brød, tapenader, pølse, ost m.v. Det er Keld Schumann fra VININORD, Gjøl, der fortæller om og serverer vinene. Yderligere oplysninger og tilmelding sker på LOF-Jammerbugt.