Seneste nyt
Billede beskrivelse

Foredrag om demens i Ældresagen

11. januar 2018 kl. 09.23

Der er foredrag om demens i Brovst Sports og Kulturcenter ved jurist og rådgiver i Ældre Sagen Susanne Holm, der også deltager i Ældresagens demensprojekt.

Det sker torsdag 18. januar om eftermiddagen og varer cirka to timer

Susanne Holms oplæg har overskriften "Selvbestemmelse så langt som muligt," og det vil beskæftige sig med emner som "muligheden for at bevare sin ret til selvbestemmelse," "pårørendes ret til inddragelse" og "indflytning i plejebolig."

Susanne Holm har i mange år arbejdet med demens. Hun har bl.a. undervist plejepersonale og ledere, rådgivet mennesker med demens og pårørende, lavet undervisningsmateriale og haft forskellige opgaver for både Social- og Sundhedsministeriet.

Den røde tråd i de forskellige opgaver har været fokus på det menneske, som har fået en demenssygdom, men selvfølgelig med forståelse for de pårørendes situation og de rammer, professionelt personale arbejder inden for.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste