Billede beskrivelse

Forårsmarked og fest i Nørhalne

24. maj 2017 kl. 09.14

Nørhalne Samarbejdet inviterer lørdag 17. juni til forårsmarked med efterfølgende fest.

Dagen begynder klokken ni med gratis kaffe og rundstykker på skolens sportsplads, hvor en række af byens butikker og erhvervsdrivende sammen med forretninger udefra og det lokale foreningsliv vil have stande med information og gode tilbud.

Desuden vil der på markedspladsen blandt andet være hoppeborg, ponyridning, børneloppemarked og udstilling af motorcykler og biler.

Og i løbet af dagen skal der findes en ny Nørhalne Mester i gadefodbold.

Om aftenen er der markedsfest i det lokale forsamlingshus med helstegt pattegris, musik og dans.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste