Sparekassen Vendsyssels Fond Hvetbo har delt knap en halv mio. kroner ud. Privatfoto
Livet her

Fond delte knap en halv mio. ud til lokale formål

15. juni 2021 kl. 16:00

Sparekassen Vendsyssels Fond Hvetbo har delt knap en halv mio. kroner ud til 23 forskellige lokale formål.

Største modtager blev Styregruppen for Jetsmark Rambla, som fik tildelt 100.000 kroner plus 100.000 kroner igen i 2022. De skal gå til en helhedsplan for Moseby, Kaas og Pandrup.

Pandrup Borgerforening fik 50.000 til julebelysning, Blokhus og Omegns Naturryttere fik 30.000 kroner til tre sheltere og Jetsmark IF fik 30.000 kroner til læsejl til overdækning.

Saltum Husflidsskole fik 25.000 kroner til udskiftning af vinduer, mens Hune Forsamlingshus fik 25.000 kroner til termostatstyring af varme, indretning af mødelokale og pissoir.

De øvrige modtagere var: V. Hjermitslev Borgerforening, Pandrup Bokseklub, Jetsmark IF, Egnssamlingen. PGU Seniorer, Fodslaw Jammerbugt, Kaas Aktivitetscenter, Pandrup Skytteforening, Jetsmark Lokalråd, Næstehjælperne, Vennekredsen ved Kaas Plejecenter, Vennekredsen ved Pandrup Plejecenter, Hyggeklubben ved Kaas Plejecenter, Jetsmark Pensionistforening, Personalet ved Saltum Plejecenter, Pandrup Bridgeklub, Pandrup Firma- og Familieidræt og KFUM spejder Saltum.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu