Første sejr til Team Jammerbugt i håndbold
Første sejr til Team Jammerbugt i Jyllandsserie, 25-21 på udebane mod Sortebakken.
I sjette forsøg lykkedes det endelig. På en svær udebane i Sortebakken vandt Team Jammerbugt meget fortjent 25-21 (13-10). En modsætning til de to foregående kampe fik holdet en dårlig start og kom bagud fra starten, angrebene blev afsluttet for dårligt, men stille og rolig fik holdet styr på angrebsspillet og der blev løbet kontra. Pause føringen var på 13-10 og havde alle en god fornemmelse i maven. Team Jammerbugt kom ud til 2. halvleg med fuld fart og får hurtig udbygget deres føring. Desværre løb holdet ind i 5 udvisninger i træk og spillede ca. 8 minutter i undertal i træk, det betød at føringen skrumpede og pludselig førte holdet kun med 2. Det blev heldigvis til en sejr på 25-21.
Efter en dårlig start fik Simon Green skudt sig ind og blev topscorer med 8 mål, derudover stod målmand Jesper Egebo sæsonens bedste kamp. En anden ting, som skal fremhæves er, at alle markspillere kom på måltavlen.
Næste kamp er på søndag i Aabybro kl. 16.35, en sejr i denne kamp og Team Jammerbugt er helt med igen i kampen om at komme i oprykningsspillet. Derfor håber alle på STOR opbakning i Aabybro på søndag.
Målscore:
Simon Green 8
Jacob Deleuran 4
Søren Christiansen 3
Kristian Jakobsen 2
Martin Bundgaard 2
Casper Larsen 2
Mads Forsberg 2
Simon Buje 1
Niklas Knokgård 1