Fodslawtur i Kollerup Plantage
Flot solskin og 69 forventningsfulde deltagere var klar til start i Kollerup Plantage tirsdag aften.
Turlederne Bruno Bergenstoff og Henning Mortensen havde forberedt nogle ture, hvor deltagerne kom rundt i store dele af plantagen. Skovveje og mindre stier blev brugt for at føre deltagerne rundt i det kuperede terræn. Det varierede meget mellem sol og skygge, granskov og løvskov. Men det er flot derude, med alt det grønne løv, på de fleste træer. På sådan en aften er fuglekoret stort. Det er imponerende, hvad selv de mindste fugle har af stemmer. Det meget kuperede terræn fik jo også pulsen i vejret og gav sved på panden. Midtvejsrast blev selvfølgelig holdt på en høj bakke, midt i plantagen og i fint solskin.