Fodslaw på tur i Langdal Plantage

11. maj 2017 kl. 09.05

Fodslaw Jammerbugten har været på motionstur i endnu et skønt naturområde i Jammerbugt Kommune. Denne gang var der start fra P-pladsen ved Udsigten i Tranum. Turledere var David og Ole Guldbrandsen, samt Henning Mortensen. Langdal Plantage er meget kuperet, så de 66 deltagere fik virkelig sved på panden rundt i et område med både løv- og granskov. De smukke grønne forårsfarver sås overalt, og der hørtes masser af fuglesang. Vejret artede sig også denne aften, let overskyet, men lunt i plantagen, og der kom kun enkelte regndråber. Midtvejsrast blev holdt på en lysning i skoven i den vestlige del af plantagen, hvor der er smuk udsigt ud til klitterne og Jammerbugten. Flot tur, med stor ros til turlederne. Aftenkaffen med hjemmebag smagte ekstra godt denne aften.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste