Flot forårsopvisning med PGU

Forårsopvisningen fortalte om fortid og nutid

25. marts 2019 kl. 13.15

JETSMARK: Jetsmark Idrætscenter lagde lørdag hal og gulv til PGUs store Forårsopvisning, hvor ikke mindre end 18 hold skulle på gulvet.

Med fanebærerne Nanna Gry Christiansen og Sisse Ladefoged Børgesen i spidsen kom alle holdene ind i hal A, hvor der var velkomst ved PGU Pandrups formand Inger Kristensen.

Herefter var der fællessang og opvarmning, inden alle holdene skulle ind og vise, hvad de har arbejdet og øvet med igennem hele sæsonen.

I år var der igen et meget talstærkt publikum, som bidrog til den helt rigtige stemning.

PGU har altid et tema til deres opvisninger, og i år var det fortid og nutid.

Stævneudvalget har arbejdet på at fortælle PGUs autentiske historie fra scrapbøgerne, som til daglig er hos Egnssamlingen i Saltum.

I Jetsmark Idrætscenters forhal kan man se udklip og andre tryksager fra foreningens tidligere år. Det er virkelig spændende at se den store udvikling PGU har gennemgået.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste