Fest og fitness til Pre-party
2. juni afholder Fitness4you i Brovst et helt specielt arrangement, hvor træning kombineres med et socialt arrangement, hvor der efterfølgende hygges med lækker mad, og drikkevarer. Alt sammen i centeret, hvor den 100 kvm. store holdsal kommer til at danne rammerne om en festlig aften. Der startes med to timers træning på cykel til musik og fortsættes med en svedig omgang Crossdance. Herefter gør indehaver René Pedersen lokalet klar til fest.
Menuen til aftenen leveres af Fruen & Kokken, der bl.a. disker op med rosastegt tykstegsfilet og snasket brownie med syltede sommerbær.
Så der er god mulighed for at gøre træning til en fest, hvad enten man er cyklist i lycra eller dansemus.