Farvel til Ole Steen Hansen: Præsten uden stor talelyst

Ole Steen Hansen er opvokset i Vodskov, men han rundede både Nigeria og Sønderjylland, før han blev sognepræst i Aabybro.

Søndag holdt han afskedsgudstjeneste og takkede dermed af efter 18 år i som kendt ansigt i Aaby Sogn.

- Man kommer til at savne mentaliteten heroppe og måden, man snakker til hinanden på. Hvis der ikke er noget skidt at sige, så er der noget galt. Man skal gerne jorde hinanden lidt i al godmodighed, fortæller den 64-årige med et stille grin.

- Det er der ikke så meget af syd for fjorden, tilføjer han.

Den nye adresse bliver nemlig i Skødstrup ved Aarhus. Ole Steen Hansen siger farvel til rollen som sognepræst. Et efter sygdomsforløb i fjor besluttede han sig nemlig for at stoppe i præstegerningen og finde mere tid til kone, børn og børnebørn.

Afskeden med Aabybro bliver et farvel til en by, hvor to af præstens fem børn havde deres ungdom.

Tilbage i 2000 startede de nemlig i 2. og 7. klasse i byen, da Ole Steen Hansen flyttede herop.

Han kom fra en årrække hos Sudanmissionen. Først fire år i Nigeria efterfulgt af 10 år i Christiansfeld i Sønderjylland. Aabybro trak ham dermed tilbage til sin oprindelige landsdel, da han gik efter et job ved folkekirken.

- Hvis man ville søge præstestilling i folkekirken, så måtte man kigge efter de ledige stillinger i øjeblikket. Jeg havde søgt omkring 10 forskellige steder. Dengang var der mange ansøgere, så man søgte vidt og bredt, fortæller Ole Steen Hansen.

Det var altså ikke en direkte plan at komme hjem til Nordjylland. Men sådan blev det. Også selvom Aabybro på nogle måder var langt væk fra hjemstavnen i Vodskov.

- Jeg vidste godt, hvor Aabybro var henne. Men når man boede i Vodskov, så er det langt vestpå. Når vi spillede fodbold, så kom vi kun til Vestbjerg og Sulsted, fortæller han.

Det var altså en introduktion til en by med omkring 4000 indbyggere. I dag er indbyggertallet på knap 6000, hvilket siger meget om væksten gennem de 18 år, hvor Ole Steen Hansen har stået for gudstjenester, begravelser, vielser og dåb.

- Skal man se negativt på det, så har kirkegangen ikke vokset med byens størrelse. Der burde komme halvanden gange det antal, som vi havde dengang. Men den store befolkningsvækst er tit børnefamilier, som er brudt op fra et andet sted og har travlt med at være familie, lyder det fra ham.

På trods af det har mange set Ole Steen Hansens ansigt og hørt hans ord gennem årene. Det er på trods af, at han efter eget udsagn ikke er den store taler.

- Det er ikke mig at holde lejlighedstaler. Min kone er god til det, og min far var fantastisk til det. Men jeg kryber helst udenom, indrømmer han.

Passionen for bibelundervisning og prædiker overskygger dog den lyst.

- Gudstjenester og begravelser er noget andet. Det er en veldefineret ramme. Så det er anderledes, når jeg får præstekjolen på. Prædiken og bibelundervisning har jeg det rigtig godt med, siger Ole Steen Hansen.

Søndag prædikede han så for sidste gang i Aaby Kirke.

- Den har jeg da tænkt over i et par dage, siger han med nordjysk underdrivelse.

Der er nemlig gået mange tanker til de sidste ord som sognepræst i Aabybro.

- Det er jo lidt den sidste svalesang, så det er noget andet end de andre prædiker, som jeg har skrevet, indrømmer han.

Ole Steen Hansen er ikke kun kendt for sin plads på prædikestolen. De fleste har også set ham på cykel gennem byen. Det er ingen tilfældighed.

Som sognepræst afholdt han sig fra det politiske. Men alligevel fik et lille, politisk projekt betydning for hverdagen i Aabybro. Tanken om en by med færre biler blev aldrig luftet, men han stoppede selv med at køre efter nærlokale ærinder i bil.

- Jeg tænkte lidt, at alt indenbys trafik burde foregå på cykel - og med hjelm på. Så jeg har altid cyklet rundt i byen. Jeg tænkte, der måtte være flere, der fandt ud af, at det var hul i hovedet med alle de parkeringspladser og trafikchikaner. Vi behøver ikke alle de biler. Kommer man ned i centret, er der 20 parkeringspladser for hvert cykelstativ, siger han.

Derfor lod han kun sig selv tage bilen uden for bygrænsen. Men det var uden at nævne idéen, prioriteringen eller holdningen for andre.

- Nej, så lyder man jo hellig, tilføjer Ole Steen Hansen.

Men nu tager han altså cyklen med sydpå og lægger præstekjolen på hylden. Dermed må Aabybro sige farvel til præsten på prædikestolen uden den store talelyst - og med et hemmeligt, politisk projekt gennem årene.