Familien med i børnehave

24. maj 2017 kl. 14.02

Mor og far, bedsteforældre eller en god voksenven.

Børnene i Grøftekantens børnehave kunne for nylig invitere familiemedlemmer til en dag i børnehaven.

Det var en invitation, som mange tog i mod og børnene hyggede sig med deres voksne. Vejret viste sig fra sin bedste side, så der var mulighed for at vise legepladsen frem og benytte sig af de legemuligheder, den gav.

Børnene havde indøvet et par sange, som de med stolthed sang for deres gæster.

Grøftekanten har siden februar haft madordning, og Aase Poulsen, som er ansat som køkkenassistent, havde derfor fremtryllet en ret, som alle spiste med velbehag.

Herudover havde forældre og bedsteforældre bidraget flittigt til det fælles kagebord, som var præget af den mangfoldighed, som også kendetegner de mange nationaliteter, som børnene repræsenterer i børnehaven.

Alle fik talt sammen på kryds og tværs, så det blev en god og stemningsfuld solskinsdag på alle måder.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste